Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Broderen og Søsteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
derom. Jeg er overbeviist om at denne Tilbøielig-
hed er gjensidig.«
»Det vilde glæde mig ubeskrivelig !« — udbrød
Augustin — »Engel er vel et halvt Barn endnu;
men paa den anden Side er Uno en fuldendt
Mand, og et bedre Menneske kjender jeg ikke.«
«Siger du det, Augustins O, da vil jeg ogsaa
glæde mig inderlig . . . hvis Uno tænker alvorligt
paa Engel . . . men jeg maae tilstaae, at hvorme-
get jeg end holder af ham og hvormeget han end
interesserer mig, er der dog Noget hos ham, som
gjør mig uvis, ængstelig . . . jeg veed ikke ret, hvad
xjeg skal kalde det!«
»Han har noget Jndsluttet, noget Dybt i sit
Bæsen,« — meente Augustin — »som virker gene-
rende, og jeg kan ikke sige, han nogensinde har
viist sig rigtig fortrolig imod mig. Men jeg har
havt Leilighed til at see og »høre Meget as ham,
som behager mig i høi Grad. Han er en Mand,
som i en usædvanlig Grad eier Villiens, Sindela-
gets Reenhed, og han er et sjelden godt Menneske.
Han viser sig uendelig godgjorende ilon og har paa
sin Gaard, Ekarne, indrettet det saaledes sorsine
Underhavende, at de ikke uden egen Forseelse kunne
geraade i Fattigdom. Jeg kjender sandelig Ingen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
