Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Festligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
og Raad. Hedvigi . . . Jeg har spillet et høit
Spil. Jeg har sat hele min Lykke paa et eneste
Kort. Jeg har tabt og . . . jeg er bankerot.
O, denne forfærdelige, altopslugende Lidenskab! . . .
«Men hvad er det værd at jeg taler derom til
dig . . . du veed ikke, hvad det er at elskel–
»Veed jeg ikke det?« — sagde Hedvig, og
Taarer, som længe havde svulmet i hendes Hjerte,
strømmede nu stridt ned af de blege Kinder.
»Nei,» —- vedblev Jvar, uden at lægge Mærke
dertil — »At elske med Ild, med sit Væsens samt-
lige Kræfter, paa eengang med Himlens tilbedende
Cultus og Helvedes hede Glød, det kan, det forstaaer
du ikke. Du er en Engel, Hedvig. Kan en Engel
kjende Helvedesslammerne? Kan hun tiltrækkes og
fortrylles af Jordens stærke Magter? Englene
korse sig blot og flye! De elske kun det Himmelske,
og det Himmelske nedsænker sin forklarendeFred
over dem i Sorg som i Glæde Men naar man
elsker en Djævel! . . . Naar man veed, at man
svnker i Dybet med hende og dog tusind Gange
heller soretreekker Dette, soretrækker Helvedet med
hende fremfor Himlen og alle dens Herligheder
uden hende . . . see-, Hedvig, det er Kjærlighed!
Ogsaaledes er min!«
— Sodsicndeliv l. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
