Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Festligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
og snart vandrede de to Sødskende i den stille Vin-
terlust, paa den nysfaldne Snee, ud ad Nørreport
til. Det unge Slædeføre havde lokket en Mængde
Kaner ud, som med hvide flagrende Ret øver de
pustende Heste og under lystig Bjaeldeklang sore
hen over Veien til Staldmestergaardenz Slæder,
med Herre «og Frue indsvøbte i varme Peltse, og
smaae lynsnare Kjelker med Herre foran Herre, sid-
dende paa Bjørne- eller Tigerskind, fløi forbi i
Fiirsping, bestoenkende de stille Fodvandrere med Snee.
Hedvig, hvis aabne, for al Misundelse blottede
Sjæl glædede sig over alt Skjønt, sandt Behag i
dette Skuespil, de grønne Kaner, de praegtige He-
ste, Damernes smukke Hatte og vaiende Fjederbuske
og Slør, og hele det muntre, livlige Røre.
»See, hvor det er smuktl«— udbrød hun meer
end een Gang. ’ »
»Jeg finder, det er mindre smukt og sornøieligt
at blive overstcenket af deres Hestel«»— svarede
Jvar ærgerlig —- »Vare vi rige, Hedvig, saa skulde
jeg kjøre for dig i en brillant Kane, og du skulde
da slippe sri for at blive overstaenketaf Andres
Eqvipager, som nu!«
»Det er jo ikke Andet end Sneel« ·- sagde
Hedvig, idet hun rystede Flagerne af sin Pelts —-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
