Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Festligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Skjønne for Porten, hvorigjennem man nærmest
træder ind til det religiøse Liv. Hvad befaler?
Ja! Ja —. hai Thi det Høie og Skjønne bliver
ikke . . ." - -
«Rigtig grimt, førend det Sande kommer til!«
— mumlede Jvar, sled sig løs og stormedevidere
med en uveirsvanger Mine. ·
,,.Hvad befaler? Ja! Ja —- ha!" — gjentog
Onkel Urbanus, som paa Grund af sin Tu-nghørig-
hed ikke havde forstaaet Jvars Ord, men dog var
bleven lidt forundret over hans Udseende. Han
vedblev nu, bukkende for Admiralinden —
»Og det er virkelig magtpaaliggende, at der -
opstaaer en Modvcegt i Selskabslivet til det mis-
fornoiede, urolige Sind, den Utilfredshed,. som det
gjør mig ondt at mærke griber mere og mere om
sig, i Særdeleshed hos vore unge Herrer. Jeg
paastaaet altid, at det er Menneskets egen Skyld,
hvis det ikke er lykkeligt. Jeg for min Part er
altid lykkelig. Og det kommer deraf, at jeg aldrig
har stillet mine Fordringer til«Livet for høit, «at
jeg aldrig har begjært noget Overdrevent, hverken
af Verden eller Menneskene. Jeg har det Princip
at vaere nøisom. Mine Venner kalde mig derfor
ogsaa —- og jeg har den Lykke at eie mange Ven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>