Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Hvorfor Engel græder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Kammer-3 Eensomhed at lytte til de Udbrud, hvori
den unge, lykkelige Søster gav sit Hjerte Luft.
,,Er det muligt, Hedvig?" — sagde Engel og
skjulte sit rødmende Ansigt ved Hedvigs Barm —-
,,Er det virkelig sandt, at han holder af mig, at
han vil have mig til sin Kone? . . . En Mand
saa god, saa fortræffelig, saa sjelden som han —-
og en Pige saa ubetydelig og saa ringe som jeg!
Er det muligt, at han kan holde saameget as mig?
At jeg kan gjøre ham lykkelig? . . . O, hvor skal
jeg blive en saadan Lod værdig?«
Saaledes talede den unge Pige længe i sit
Hjertes Fylde. Derpaa gjorde mere barnlige Tan- sp
ker om Fremtiden sig gjeldende.
,,Min Gud!" — udbrød huns med Henrykkelse
—— ,,hvad det vil blive kosteligt at indbyde dig og
de Andre og Morbroder tilmiddag! I skulle blive
indbudne hver Søndag! . . . Men du, Hedvig,—
du maa komme ofte, ofte! Du maa lære mig,
seer du, at passe Huusholdningen upaaklageligt,
for at Uno kan blive tilfreds med mig og Alt gaae
godt. Jeg forstaaer desværre saa lidt endnu. Og
saa skal jeg have de allersineste Kartosler til dig
med frisk Smar —- thi frisk Smor maa Ekarne
have, som kan sættes paa Kongens Bord — eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
