Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Lyspunkter og Medailler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
hvad man kalder forklaret ud! . . . Hun maa vist
bære paa en stor, hemmelig Glæde-
Og saaledes forholdt det sig. J nogen Tid
havde Hedvig i sit Hjerte baaret paa nogle Ord . . .
af den Natur, som Menneskene skrive i de Momen-
ter, hvori de ere Engle. De vare fra hendes nu
til Østerland bortreiste Ven; Afskedsord . . . men i
dem havde han viet sig til hende-for Evigheden.
Han havde derhos ’yttret, at det mindste Vink as
hende vilde kalde ham tilbage til Fædrelandet, hvad
enten det naaede ham paa Himmalayas Top eller
i Golcondas Gruber. Og overalt, hvorhen han
» drog, skulde hun, hans Skytsengel, være hos
ham, ledsage og oplive ham i hans Forskem ihans
Arbeide. —
Med saadanne Ord i Hjertet fra den Mand,
hun elskede; følte Hedvig ikke Skilsmissens Smerte
som et Onde; der laa et Slags himmelsk Glæde
over den; og srimed Hensyn til sig selv kunde hun
overlade sig til den Glæde, som Engels Forlovelse
vakte i Familien og som Unos Forhold bidrog til
at forhøie. Han gav Alle Foraeringerz han syntes
at–ville meddele Alle Noget as den Lykke, han følte.
Hedvig saae deri Uno’s elskelige, menneskekjaerlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
