Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Skygger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
sig selv og den Byrde, der betyngede ham, den
Smerte, der søndersled ham, opsogte han Hedvig;
— og hos hende, i,,Helligdommen«, udgin han sit
Raseri mod den, han elskede, mod Verden og Men-
neskene, mod Livet og stundom ogsaa mod dets
Skaber. Men kun der sandt han ogsaa Lise for
sin Qval; kun der oplevede han Timer, hvori der
kom en forunderlig Rolighed og Lindring over hamsp
J visse Sjælslidelser, ligesom i visse legemlige "
Sygdomme, gives der Parorysmer, da Marteren
hersker med dæmonisk Vælde, og Jutervaller, hvori
den slumrer ind, hvori den Ulykkelige sinder Hvile,
ja hvori Livet smiler i hans Sjæl som Solen i den
regnsvangre Sky. Saaledes gik det Saul, saaledes
Orestes, saaledes gaaer det mange af Jordens Børn
endnu den Dag idag, og saaledes gik det stakkels
Ivar. Og ligesom Furierne kun forlode den græske
Yngling i den hellige Lund, hvor hans Søster var
Præstinde, saaledes var det blot hos Hedvig, at de
Dæmoner af Skinsyge og Haabloshed, der rasede i
Jvar, stundom lode ham være i Ro.
I saadanne Øieblikke var Jvak elskværdig og
talte skjønne Ord. ·
»Hvor din Nærhed er qvægende, Hedvigl« —
sagde han sommetider ——— «din Aande. din Stemme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
