Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Skygger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
der en Skaal, hvori hun opsanger Giften. Kun
naar den bliver saa fuld, at hun maa slaae den
ud, falder atter Giften ned i den Bundnes Ansigt,
og han skjælver da saa stærkt, at . . . ja, ja, den-
Lignelse passer bedre paa dig end du troer, og
derom overbevises jeg mere med hver Dag og Time.
Thi jeg føler, at der nu foregaaer en stor Foran-
dring med mig, en stor, mørk Forandring. Mit
Hjerte har været varmt og blødt; jeg har elsket
Menneskene; — har villet leve for at gjøre dem
lykkeligere; — Gud er mit Vidne til, at jeg ofte
har ønsket at kunne opoffre mig for dem! . . . men »
nu føler jeg Bitterhed og Menneskehad krybe ind
i mit Hjerte; ja, der er Timer, da jeg forfærdet-
mig selv !"
,,Men mig sorfaerder du ikke, Joar,« —- sagde
Hedvig — ,,jeg er ikke raed for dig. Thi jeg seer
dig bedre end du nu seer dig selv, og jeg kjender
dig bedre. Og naar denne Kamp- og Formørkel-
sesperiode er overstaaet.
,,Ja, naar! Men naar skeer det . . . og hvor-
ledes? Ak, Hedvig!"
· »Engang vil det dog sikkert skee, Jvarz en-
gang, og den Tid ligger ikke saa fjern. O, jeg
bar seet saameget Mørke blive opklaret, saamange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
