Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvad man sagde i Familien om Ivar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
med et Par Uhrhøns eller et halvt Dusin Sneery-
per eller Hjerper i sine store Lommer.
»Her har jeg nu igjen skudt Noget til dig,
Barn !« — pleiede han da at sige, idet han holdt
det velkomne Vildt høit iveiret for Hedvig, som saae
hjertelig fornøiet ud og priste Morbroder Herku-
let-’ Iagt.
Undertiden gik Generalen ogsaa virkelig ud paa
Iagt, tog da blot et Stykke Brød i den ene
Lomme og sin Ossian i den anden, kaldte paa sine
to Hunde ,,Hop og Hejl« som kom styrtende frem
under tusinde Caprioler, vilde af Glæde, og blev
da gjerne borte hele Dagen. Naar han kom hjem
henad Aften med en Hare eller en anden Sort
Vildbrad, var han i et Perlehumeur og fløitedesden
ene lystige Melodi efter den anden. Kom han
hjem tomhændet, var han taus og undertiden no-
get forstemt, og maatte da have et Parti ,,Nar«
til Opmuntring. Eengang overtalte han Ivar til
at følge med ud paa Iagt; men det blev baade
første og- sidste Gang. Gøthilda troede, at ,,Samiel«
maatte have aabenbaret sig for dem ved denne Lei-
lighed, saa tomhændede og vrantne vare Begge,
da de kom tilbage.
Til andre Tider besøgte Generalen Haandvaer-
Sodstendeliv· l. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
