Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Gerda kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
fremkalde et Opror, som han var sig bedvidst at
kunne kue. Og hendes Taarer, hendes ret-ende
Skjønhed, naar hun bad om Tilgivelse, naar hun
blev mild og blod og ydmyg og gjorde Alt, hvad
han Vilde — — deri følte han et Slags sælsom,
man kunde sige grusom Tilfredsstillelse Ja, han
forhalede ofte Tilgivelsen, for desto længer at kunne
nyde denne Ydmygelsens Tilstand hos hende. Men
han ahnede ikke, at han derved tilintgjorde hendes
varme Hengivenhed og bragte dens Blomst til at
visne. Han troede i hende at opdrage en Hustru
til sig, som han engang vilde beherske fuldstændigt,
og han . . . Men vi have talt nok herom og
ville nu lade Begivenhederne tale. Vi ville endnu
blot bemærke, at den ventede Arv virkelig indfandt
sig og gjorde Fru Juliana og hendes Søn rige-
at hun hævede sin Pensionsanstalt, at Sigurd be-
redte sig til at holde Bryllup med Gerda, leiede
en stor Bopæl, indrettede den pragtfuldt og traf
alle Anstalter til at føre et beqvemt, ja selv lururiost
Byliv. Alle ønskede Gerda tillykke, men Gerda var
mindre lykkelig nu end nogensinde sør. Flere Om-
stændigheder havde voldt en Opscettelse af Vielsenz
nu var den endelig fastsat, og nu var Gerda kom-
men for at see sine Sødskende, inden hun blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>