Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Et Par, usædvanligt som Forlovede, ikke usædvanligt som Ægtefæller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
l)vidklædt, smukt og smagfuldt, men uden mindste
Prydelse eller Smykke. Hun syede ivrigt paa en
Kniplingskappe til Fru Juliana, var usædvanlig
bleg, og Taarer syntes at svulme i hendes Øine
og i hendes Sjæl. Sigurd gik frem og tilbage
paa Gulvet med stolte Skridt og syntes at være
midt inde i en Forelæsning «
Da Hedvig gik hen til Søsteren, kyssede hende
paa Panden og saae hende ømtsporgende i de
taarefyldte Øine, slyngede Gerda sine Arme om
hende, og nu begyndte Taarerne at flyde.
»Saa nu har vi en Stene igjen !« — sagde
Sigurd og trak utaalmodigt paa Skuldrene.
Og til Hedvig sagde han ——
»Gerda er lidt barnagtig idag som ofte. Det
er faldet hende ind at gjøre sig interessant og see
ud som et Offer . . . og derfor har hun klædt sig
i denne Liigdragt. Og nu finder hun det — med
sædvanlig Fruentimmerconseqvents — høist urime-
ligt og barbarisk af mig at fordre-, at hun skal
klæde sig, som det egner og anstaaer en ung for-
lovet Pige, med nogle af de Smykker, jeg har givet
hende! . . . Det er virkelig Noget at græde over,
at blive saaledes imod sin Natur . . . saa grusomt
behandlet! . . . Stakkels Barnl«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
