Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Et Par, usædvanligt som Forlovede, ikke usædvanligt som Ægtefæller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
»Vi ere ikke Mand og Kone endnu, Sigurdl«
— afbrød Gerda ham, idet hun hastigt opløftede
sit Hoved og rystede de gyldne Lokker fra Panden-
medens de fine Næseboer udvidede sig med et stolt
Udtryk.
»Ligemeget, vi blive det om en Maaned,« —-
svarede Sigurd ganske roligt — »Jeg vilde sige,
at Fruentimmerne eie deres bedste Vaaben i deres
Evne til at behage og at de ved at anvende denne
rigtigt vinde langt større Indflydelse end ved alle
barnagtige Forsøg paa at virke »for Menneskeheden,
for Fædrelandet« og hvad de ellers sladdre om!
. . . Jeg vilde ikke være paastaaelig i Smaating,
hvis jeg ikke tydeligt indsaae deres Sammenhæng
med større, og jeg holder formeget af Gerda til
ligegyldigt at kunne see paa, hvorledes hun smittes
as Tidens Daarligheder og rives ud af den Kreds
og sra de Pligter, som Forsynets og Naturens
Love have anviist hende. Og jeg mener det for
redeligt med hende til som hendes Forlovede at
bære over med et Egensind, hvori jeg ikke kan
finde mig som hendes Mand, og som vilde gjøre
baade hende og mig ulykkelige. Jeg veed, at
mange Mænd have en anden Taktik. Men jeg
vil være ærlig mod den, til hvem jeg har knyttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
