Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Et Par, usædvanligt som Forlovede, ikke usædvanligt som Ægtefæller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Og tro mig, jeg har læst, jeg har bedet tils Gud,
jeg har kæmpet ubeskriveligt med mig selv for at
faae Magt til at underkaste mig . . . jeg har an-
strængt mig med min bedste Villie . . . jeg har
tusinde Gange offret min Selvstændighed, min
Villie, kuet mine opstigende Ønsker og tænkt: »det
overstaaes vel, det bliver vel godt engangl« Men
nei, det bliver værre — Kampen voxer, istedetfor
at aftage, baade i og udenfor mig, og har aldrig
været svarere end i denne Stundz thi nu gjelder
det ikke blot mig, men —- — Omgangen med
mine Sødskende Sigurd paastaaer at jeg ikke har
godt af den, at i Særdeleshed den stakkels Jvar
er skadelig for mig, og han truer mig med at skille
mig fra Eder tidligere end det var bestemt. Og
Dette skal Altsammen være af Omhu for mig, af
Ømhed for mit sande Vel! O, Hedvig, der gives
Favntag, som qvælel«
»Men han skal ikke qvæle dig saaledesl« —
udbrød Hedvig fortornet — »Han skal ikke skille
dig sra dine første, dine bedste Venner! Saa er
det bedre at du ——— slaaer op med ham! Og jeg
begynder at troe, at Dette vilde være det Rigtigste
. . maaskee det eneste Rigtige! Hvad mener du
selv, Gerda ?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
