Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Et Par, usædvanligt som Forlovede, ikke usædvanligt som Ægtefæller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Medens de vare sysselsatte dermed, kom Sigurd
atter ind.
,,Ah! Ere vi nu blevne fornuftige?« — sagde
han smilende — »Er det store Oprar nu forbi
og min lille Kjæreste atter kommen paa Tanke
om sine Pligter? Naa, det var kjøntl«
»Sigurd! . . . Du er langt- fra at forstaae
migl« — svarede Gerda rødmende, —og Harmen
lokkede en Taare frem i hendes Øie.
«Langtfra at forstaae dig, mit Barn? Hvilken
Mand forstaaer vel alle Luner og Fruemtimmer-
nhkkerl Det er formeget forlangt. Man maa
være tilfreds, naar de klæde sig saa smukt som . . .
dit Toilette klæder dig i dette Øieblik–
»Dette er ikke ædelmodigt, Sigurdl« — sagde
Hedvig med Fortrydelse —- ,,Du straffet Gerda,
fordi hun har rettet sig efter din Villiel«·
»Jeg? . . . Gud frie mig! Jeg er saare
tilfreds med hende nu og vil snarere belonne end
straffe.«
Han lagde sin Arm om hendes Liv og vilde
kysse hende. Men med en stolt Haandbevægelse
vendte Gerda sig bort.
»Ahal Nu igjen?« — sagde Sigurd leende
— »Naa, naa! Taalmodighed !«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
