Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Om Norner og Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Gothilda paastod, at han i dette Øieblik havde
seet ud »som en Nerv, en Caligula, en Christiern
Tyran«, og skræmmet Livet as Gerda med nogle
Ord, som han hviskede hende i Øret, idet de gik
ud, medens hun syntes ligesom at ville træffe sin
Arm ud af hans.
»Han kneb hende vist eller klemte hende vold-
somt!« — sagde Gothilda —- »Jeg er vis paa,
hendes Arm er ganske blaa. Han er afskyelig t«
Vi troe at Gothildas Formodning var ugrun-
detz thi vi have aldrig hørt, at nogen Forlovet —-
men vel en og anden Ægtemand —- har betjent
sig af saadanne Overtalelsesmidler. Men at Gerdeks
Glæde og frie Mod sank og ligesom flaktes efter
denne Dag . . . det er vist. J flere Dage sik hen-
des Sødskende hende ikke at see; og da de saae
hende, lignede hun sig ikke selv; saa dybt ned-
slaaet, saa mørk i Sindet forekom hun dem.
»Disse convulsiviske Frihedsparorysmer maae
ophorel« —- sagde Augustin en Dag til Hedvig
— «Med dem fordærver Gerda sin egen Sag og
sit Forhold til Sigurd i Bund og Grund. Hun
maa bringes i en anden Sindssorfatning, i en
anden Stilling, enten ved en frie Underkastelse un-
der dette Baand ellek ved en Befrielse fra det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
