Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Om Norner og Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
at bryde Isen hos Fru Juliana var Alt bleven
lammet, stivnet og dødt i Gerdas Indre. Kun
en dunkel, piinlig Følelse as noget Utaaleligt lod
hende føle, at hun levede, og det var som en
ond Dæmon havde hvisket de haanlige Ord i hen-
des Sjæl —
»Og saaledes skal det vaere og saaledes skal det
blive fra Evighed til Evighed, Amenl·«
Da traadte Augustin ind. O, hvor skjønt finder
man ikke, i visse haarde Øieblikke, et mildt og elsket
Menneskes Ansigt — er det end grimt som Æsopsl
Og Augustins var smukt som en klar Foraarsdag.
Det rakte sig saa levende i Gerdas Bryst ved
Synet as ham. Det var hende, som om hendes
Fcengsel aabnede sig og hun sprang op og’ om-
favnede Broderen.
Augustin, som stod godt anstrevet hos Faster
Juliana, erholdt let Tilladelse for Gerda til at
ledsage ham paa en Spadseretour for at see »Stock-
holms smukke Environs«.
Og med en befriet Fanges Følelser skyndte
Gerda sig med Paaklædningen og befandt sig
snart i det Fkie, vandrende ved Broderens Arm.
«Er det for koldt? Fryser du?« —- sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
