Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Om Norner og Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Gudebilleder, som stode der i stille Majestaet —
over Kunstnerinden selv, som i stille Begeistring
dvælede ved sit Skabningsvcerk — over Edda-
mytherne og de nordiske Kongesagn, som laae op-
slagne paa et Bord, affattede i det islandske Sprog.
Gerda saae sig om med en vis glad Forundring.
Der var noget i denne stille Bolig, der skapperede
hende med et ikke forud ahnet Liv.
Lagertha befandt sig i en af disse høitidelig
skjønne Timer, hvormed Kunstens Genius stundom
belonner sine Dyrkere og som yde riig Erstatning
for mangen Qval, mangen Kamp, mange urolige
Dage og Nætter. Paa denne Dag havde hun
fuldbyrdet Modellen til den første Nornes (Urds)
Billede; i denne Time var det lykkedes hende at
give Ansigtet det Udtryk, hun vilde. Og hun stod
nu foran sin Skabning, seiersfro og ydmyg-stolt.
Ja, ydmyg-stolt! Denne blandede Følelse kan
rummes i een Menneskesjoel.
De to Sødskende vare komne ganske nær,
inden Lagertha bemærkede dem. Men nu vendte
hun sig om, og med et Glædesudraab hilsede hun
Augustin.
Men Gerda stod og saae paa Nornebillederne,
og uden at hun følte det, randt store Taarer ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
