Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Islænderinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
og Svovlpolene paa Krabla, saae Ildborgen, i
hvis useete Dyb skjønne, vidunderlige Haver siges
at strække sig, badede sig i de varme Kilder, i
Sturlesons Bad, tog Deel i Hohosten — Jslæn-
dernes eneste Høst — i Dalsnævringerne, og be-
søgte Indbyggerne i deres nomadiske Bopæle.
Dette var en Tid fuld af frisk og frit Liv;
men efter den var hun atter hjemme, eensom i
Hjemmet, eensom i al sin Ahnen og Leden, ene
og uvirksom, og vidste ikke, hvad hun skulde i den
store, underlige Verden, hvor Ingen behøvede hende
og hvor hun forekom sig som en Fremmed, hvis
Sprog ikke forstaaes-. Og altid var der i hendes
Sjæl denne Uro, denne Torst og Længsel efter et
Liv, en Virksomhed, som hun kun kjendte af dunkle
Drømme, denne Torst efter en Tilværelses Heelhed,
som hun troede sig fordømt til at gjøre Afkald paa,·
hun som saamange Andre.
Men enhver dyb Længsel er en Propheti om
Opfyldelse, enhver alvorlig Sagen er Fundet for-
jættet. Tilfældet er Newtonsceblet, som i sit Fald
fra Træet bringer den dulgte Tanke, Planen til
Virkelighed. Men er Villiens og Kaldets Vind
rigtig stærk, falder Æblet desto tidligere.
Lagertha’s Fader blev anden Gang Enkemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
