Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Smaastumper. Fra Gøthilda til Seraphina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
følte mig heel god og from tilmode.« Uno var
bleg og alvorlig; men Engel —- hendes Farve,
hendes Blik, hendes Væsen blev sig selv ligt; hun
saae ud som en Lysets Engel!
Efter Vielsen holdt Dr. Lund en kort, kraftig
Tale til de Unge om »hvorledes de skulle føre Jesus
ind i deres Hjem-( Man maatte have været en
Hedning, hvis det ikke havde rørt En, saa høitide-
ligt lød det. Jeg saae paa Uno, hvor han sad og
fkyggede for sine Øine med Haanden, og jeg saae
da en stor, klar Taare rulle langsomt ned af
hans blege Kind. Siden det Øieblik følte jeg mig
nærmere i Slægt med ham end hidtil-
Før Vielsen sad Hedvig og han og talte sam-
men, og jeg hørte hende sige: »Lad dem være dig
hellige, Uno! Vogt dig for at forstyrre dem !«
Og han svarede med et bebreidende, men dog
venligt Blik: »Kjender du mig endnu faa lidt?«
Ved Formælingen var blot de nærmeste Venner
og Paarorende tilstede. Senere kom de andre
Gjæster. Morbroder Herkules havde villet invitere
hele Verden; men for Hedvigs Skyld lod han sig
nøie med Hælvten, det vil sige med omtrent halv-
tredsindstyve Personer. Det var endda Formange
for vore smaae Værelser; derfor blev der ogsaa hedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
