Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Smaastumper. Fra Gøthilda til Seraphina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Efter Taffelet complimenterede jeg specielt
Onkel Urbanus i Anledning af begge hans
Bryllupsdigte, og da vi begge vare lidt muntre
og lidt rette, saa forlangte han og fik ogsaa —
et Kys.
Een Opdagelse gjorde jeg ved Bordet. Det var
den, at ,,den uslebne Diamant« kan see ret net og
anstaendig ud, naar han er pyntet og har faaet
Skik paa sig som andre fornuftige Mennesker. . .
hvilket sjelden gaaer paa. Han har virkelig lidt
Lighed med Morbkoder Herkules. (Men saa smuk
bliver han aldrig). Efter Bordet sagde jeg til
ham, at jeg begyndte at fatte Haab om ham: at
han endnu kunde komme til at gjøre Navnet og
Familien Ære. Den Uartige Dreng strøg strax
Haartotten ned i Panden med alle fem Fingre og
paatog sig en fattig og ynkelig Mine, akkurat som
en forfalden, halvfuld Haandvcerkssvend. Jeg be-
gynder at hade ham. «Han gjør Alt, hvad han
kan for at ærgre mig. Naa naa!
Frøken Jsland var ogsaa med . . . bevares!
Augustin viste hende særdeles megen Opmærksom-
hed. Og jeg mærker grangiveligt, at hun toer op
ved hans Straaler. . . og det flammer da op i hen-
des Øine, saa jeg kommer til at tænke paa Hekla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
