Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vaardage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
fra det lokkende Dyb og begyndte atter at gaae...
og gaae . . .
Betlere, Mænd og Qvinder, usle Skikkelser-,
man desværre ofte træffer paa StockholmssGadey
nærmede sig den velklaedte Fodgoenger og klagede
deres Nod; og Jvar, der altid var ble mod den
Nødlidende, gav Alt, hvad han havde hos sig.
Det var ikke Meget.
Det begyndte at skumre. Man saae et Lys
skinne fra Blasieholmen. Det vakte hos Jvar Tan-
ken om det, Hedvig, der ventede ham, nu maaskee
tændte for hans Skyld; thi han havde lovet at
komme til hende iaften. Det lille Lys forekom
ham som et venligt Vink for hende, og nu blev
han pludselig greben af en reddende Længsel efter
den hulde Søster, efter Hjemmet. Men netop som
han vendte sig om for at ile til dette, tornede
han mod en Herre, som udbrod —
,,Nei see, Jvarl . . . Det var jo ret agrea-
belt!... De tager Dem en lille Spadseretour,
min Ven, for Motion-3 Skyld, seer jeg. Det gjør
«jeg med. Veiret er ikke det bedste; men . . .
,,Om Forladelse... jeg har Hastveerkl« —-
mumlede Ivar og søgte at komme forbi.
—tyk-s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
