Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vaardage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
nu... sidder i Daarekisten. Hvad besaler? Ja ..
Jer-hat
Der sidder blandt Andre en Stakkel . . . jeg
kjendte ham godt i hans yngre Dage . . . han var
en vilter, opbrufende Person og vilde aldrig høre
et fornuftigt Ord! Og nu er han bleven saa . . .
saa bange om sit Skind: han mener, han er en
Blomst og vil altid sidde i Vand, for at han ikke
skal visnel Hvad synes De, Høistærede? Hi-
hi, hi, hi!«
«Ha, ha, ha, ha!« — skoggerlo Ivar.
,,Ja, er det ikke comisk? . . . Men veed De hvad,
min Ven — De bar en besynderlig Maade at leve
paa, sommetider. De leer, som om De slet ikke
lo. Det faaer mig til at taenke paa Latternissen i
det svenske Folkesagn, som jeg læste om forleden i
Dybecks ,,Runa«. Holder De det TidsskriftZ
Hvad befaler? Det er høist interessant; og det
gjælder ogsaa om det Folkesagn, jeg taler om. Ifølge
Sagnets Paastand er«Latternissen en af de farlig-
ste Nisser i de svenske Skove. Det er et ondskabs-
fuldt, skadefro Væsen, som har sin Fornøielse af
at lokke, narre og bespotte Mennesker. Har Nogen
fundet en Skat og glæder sig derover, saa leer Lat-
ternissem og sioiten er da Skatten, man veed ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
