Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vaardage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Dybeste af dig selv og tal til ham ud af Dette, og
siig ham ærligt og venligt, hvorledes det er og
hvorledes det maa blive.«
Gerda støttede sin Pande mod Søsterens«Pande
og holdt hende omslynget med begge sine Arme, idet
hun sagte gjentog —
»Skilles ad i Kjærlighed! Skilles ad i Kjær-
lighed! . . . Strænge ind i det Dybeste af sig selv. ..«
Og hun trykkede sig tættere og tættere op til
Søsteren, som om hun af hendes Qvindelighed, der
var saa gjennemtrængt af Godhedens og Sandhe-
dens Aand, havde villet søge Kraft og Næring for
sin egen Sjæl. Og sagte lod Gerda sig glide ud
af Søsterens Favn og sank paa Knæ.
»Og hvis jeg kommer,« — sagde hun, skuende
op til Hedvig med et ængsteligt Blik —- ,,er det
da vist, at jeg ikke kommer som en Byrde for Eder,
mine Sødskende, for mit Barndomshjem? . .. Min
lille Formue, Hedvig, min Fædrenearv . . . før kunde
jeg overlade Eder den — thi jeg havde Nok endda
—- men nu . . .« «
,,Nei,« — afbrød Hedvig hende — «hvis du
taler et Ord mere paa den Maade, Gerda, saa —-
— bliver jeg vred. Vi have jo Nok til at kunne
leve sammen for i Noisomhed . . . og hvad behøves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
