Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vaardage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
ikke skal savne mig. Jeg vil liste mig ned til den
lille Trappe .
,,J’a, men Maja fkals ledsage dig med Lsøgten.
Gaa ind paa Augustins Værelse, og jeg skal sende
hende op til dig med dit Toi! . . . Men jeg hører
jo snart fra dig? . . . Du kommer jo snart igjen-
ikke?«
,,Jo, jo, snart, altfor snartl«
Neppe var Gerda borte, førend Directeur Urim-
nus traadte ind, og af hans sorstyrrede Udseende
ahnede Hedvig strax, at der maatte være indtruffet
en Ulykke.
»Jvarl«« var hendes. første Tanke og hendes
første Spørgsmaal. Og det var netop om Svar-,
Onkel Urbanus viide tale, men det gik—· ikke ge-
svindtz thi han var omsteendelig af Naturen og
vilde med Forsæt gaae varfornt tilværks for at
forberede Hedvig paa Catastrophenz og det ene
Svedbad efter det andet gik over stakkels Hedvig,
inden han naaede den og endte med de Ord —
«Jeg troer sandelig, han blev forrykti· Ellers
kunde han ikke have baaret sig saaledes ad mod
mig!«
»Men hvor ilede han hen .hvad Retning tog
han?« — raabte Hedvig i største Angest.
Sodstendeliv. 1. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
