Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Vaardage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
maa kunne tage sit Parti! Man maa ikke lade sig
nedslaae af Noget i den Grad, at man ikke kan
reise sig igjen og slaae sig igjennem paa en eller
anden Maade. At man taber en Bataille . det
kan indtræffe for den Bedste. Det har indtruffet
for mig selv. Det kan intet Menneske sige sig fri
for. . . ikke engang den store Kong Carl. Men
blev han derfor modløs?
Da han laa saaret paa Pultava Marker og
hans Drabanter —- min Fader var En af dem-
sloges som Løvet mod Fiendens Han-, og Fjendens
Ild hærjede Alt omkring ham —- da saae det sort
ud for ham, forbander fort! Drabantlieutenanten,
den vakkre Gjerta, steg af sin Hest og gav Kongen
den-, og satte sig selv, svært saaret ved en Haekke,
ventende Dødshuggetz men see, da kom en Slots-
kncegt med Kongens gamle Stridsljingst ,,Brand-
klipparen", og Kongen lod sig løfte op paa
den, kastede først et Blik omkring sig, for at fee,
om der endnu var noget Haab om at seire; men
da han faae Sine strakte til Jorden og hele Bal-
pladsen bedækket af seirende Fjender, da gav han
Signal til Tilbagetog. Men troe I, at han styg-
iede som en Cujon? Nei, langsomt og under klin-
gende Spil trak han sig tilbage med sin lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
