Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. De Forlovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Dybeste af sig selv, i sit Væsens Allekhelligste og
til den, der taler her, for at finde Raad og den
rette Kraft.
Hun baevede dog, da hun hørte Sigurds
Skridt — de velbekjendte Skridt —- i Tambouren.
Men denne Bevægelse var flygtig.
,,Du . . . oppe endnu2« — sagde Sigurd, da
han traadte ind, og syntes at studse lidt. —- »Min
Moder ligger vel? . . . Sover hun allerede ?«
»Endnu ikke, troer jeg.«
»Saa vil jeg gaae ind og sige hende Godnat.«
Sigurd gik ind til sin Moder og kom ud igjen
nogle Minuter efter.
«Og nu« — sagde han —- ,,vil vi sige"hinan-
den Godnat, min lille Kjæreste. Jeg har endnu
lidt at skrive iasten. Forsov dig ikke imorgen;
thi vi maae tidlig ud i Byen. Giv mig et
Kys! . . . Men hvad er det? Din Haand er kold
som Marmor, og du er bleg? Besinder du dig
ikke vel?«
»Jo! Men . . . jeg har Noget at tale med dig
om iasten, Sigurds«
,,Naa, hvad er det nu igjen?« — sagde han
utaalmodigt —- »Skynd dig, thi jeg har knapt om
Tiden. Naa? . .. Hvad er det saa k–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
