Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. De Forlovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
vil give tilbage, hvad jeg ikke længer kan bære.
Du reiser imorgen, og jeg vender tilbage til mine
Sødskende, til mit Barndomshjem. Vi skilles ad.
sHer er din Ring, Sigukd. Med Glæde satte jeg
den paa min Finger; med Sorg tager jeg den af.
Men det maa være l«
Der laa en stille, sørgmodig Bestemthed iGer-
das Stemme og Væsen, som var hende fremmed.
Sigurd havde ofte seet opbrusende Trods hos hende,
flammende Uvillie. Han var vant til Dette og til
at see det gaae over, forvandle sig. Men denne
Tone var ny; den lød underlig og gribende. Si-
gurd følte sig betaget af en kold Gysen.
Han saae paa den unge Qvinde med et for-
fkende Blik. Men hendes mødte hans, stille, stærkt,
alvorligt, men endnu stedse sørgmodigt. Der var
Noget i det, der trængte gjennem Sigurds Bryst
og rette ved hans Hjerte som med Dødens Finger.
Han vendte Hovedet bort, og derpaa saae han atter
paa hende, paa dette dybe, bestemte Blik. For
første Gang syntes Slgurd her at være ramt af
en Magt, hvis Væsen han ikke forstod og ikke
kunde bekæmpe. En stigende Bestyrtelse i hans
Ansigt syntes at udtale hans Sjæls Spørgsmaal-
og uvilkaarligt hviskede han:
Hege-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
