Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. De Forlovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
,,Jntet, Sigurd, Intet . . . kun at blive fri!
Det er ingen Grille, ingen Tilfældighed, der skiller
os ad. Det er Tingenes Nødvendighed, det er
Svælget mellem begge vore Væsener. Videre
Grunde vil jeg ikke anføre; jeg vil ikke vanhellige
denne Time med Bebreidelser. Du har troet at
handle rigtigt for mig og for dig. .. men hvis
jeg med de Følelser af Oprør, du daglig vcekker
hos mig, skulde blive din Ægtefaelle, da . . . vee
dig og mig! Vort Liv vil blive ulyksaligt. Jeg
har følt Had, Bitterhed imod dig voxe i mit
Bryst. . . det maa ikke veerei Nei, jeg vil elske
dig endnu som Ven, som Velgjører, og derfor maae
vi skilles ad, inden det bliver for seent. Det kan
ikke blive anderledes, Sigurdz jeg har prøvet det i
flere Aar, og nu i den sidste Tid er det blevet mig
klart. Jeg bøiagter, jeg holder af dig, men . . .
vi maae skilles!«
Sigurd havde bøiet sit Hoved, medens Gerda
talte. Saa mild og sagte hendes Stemme end var-
lød den dog i hans Ore som Dommens Torden.
Da hun havde udtalt, saae han op, og hun forekom
ham skjøn, som hun stod der i fin strænge Alvor,
med den rolige Flamme i Blikket! — aldrig havde
hun forekommer ham skjønnere eller ønskvaerdigere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
