Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. De Forlovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Han rette sig ikke, men vedblev at betragte
hende mørkt.
Saaledes stode de tause et Øieblik
Maaskee ventede Begge paa hinanden; maaskee
troede Sigurd, at den lange Vanes Magt og qvin-
delige Svaghed endnu vilde kaste den unge Pige i
hans Arme. Var det derfor, han stod stiv og stolt
for hende, som saa ofte hidtil?
»Nu vel da . . . sor sidste Gangl« — hviskede
Gerda —- »Tilgivl Og Farvell« ——Og hun slut-
tede ham i sine Arme, trykkede et Kys paa hans
Læber og . . . var borte. Dette Kys syntes at bort-
tage hans Liv. Han trak Veiret tungt.
»Var det det sidste? . . . Er det forbi s. . . forbi
sor stedse?« — lod det i Sigurds Indre, og Livet
formorkedes for ham, og Verden syntes at ville
styrte sammen. Det blev øde og koldt i ham og
udenfor ham. Han gik ind i sit Værelse. Det
blev Nat.
»Cr dette muligt? . . . Er det ikke en Drøm2«
—- tænkteSigurd flere Gange iLgbet af den lange
Nat med en hemmelig Gysen. — »Har jeg virkelig
foranlediget Dette? Har jeg jaget Vaaren ud af
min Verden? Har jeg dræbt Livet i mit Liv ?«
Men hans Stolthed holdt ham opreist og hin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
