Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. De Forlovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
endnu , tale med dem, bevæge, formilde dem . . .
endnu engang bede dem . . . kaste mig for deres
Fødder og bede dem tilgive . . .«
»Nei, nu bliver du her !« — sagde Augustin i
en bestemt Tone og holdt hende tilbage — »Jngen
videre Forsøg nu! De lede til Intet. Og dybere
skal du ikke ydmyge dig. Jeg taaler det ikke. Men
græd ikke saaledes-, Gerdaz tro ikke, at Alt er brudt,
Alt tabt. Tiden læget mange Saar. Der maa
falde Snee over visse Indtryk og Følelser, inden
de kunne glemmes. Lad Sneen falde. Engang
kommer Vaaren. Oppebi den og . .. kom nu og
tal med Jvar og hjælp os at gjøre ham frisk paa
Sjæl og Legeme. Han længes efter dig. Du bli-
ver hans bedste Læge.«
Lægende vare Augnstins Ord for Gerdas Sjæl,
og velgjørende blev hendes Syslen om den urolige,
men Varmhjcrtede Jvar, velgjørende blev Sødskende-·
hjemmets fortrolige, fredelige Kreds.
»Vil jeg nogensinde blive glad mere? Vil jeg
nogensinde kunne lee mere ?« —- havde Gerda spurgt
sig selv i den første Bitterhed efter Skilsmisssen og
i Følelsen af hidtil uahnede Samvittighedsqvaler.
Men om Aftenen, da hun havde indtaget En-
gels Plads i Gothildas Værelse og hørte Majas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
