Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. En ny Side, og en ny Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
rien, gaae dellen og Heltelivet Haand i Haand,
og fra Verdens første Dage lige til dens sidste
blomstrer paa Livets oprørte Vand, eller i dets hede
Ørken, en O, en grønnende Oase med friske, søde
Kilder, skyggende Palmer og evige unge Roser. I
Ly af den staaer Menneskets Vugge; og dets bedste,
helligste Glæder, de blomstre altid der, igaar, idag,
imorgen! Forældreglaeden — Sodskendekjcerligheden
— den anden Kjærlighed, det første Kys — den
sidste Hvile i Aftensolens Straaler! Denne Idyl
er Familielivet. Og evigt skal, blandt den gyldne
Alders Figurer, Lammet bibeholde sin Plads mellem
Ørnen og Loven.
Vi vide ogsaa ret godt, at der i det virkelige
Liv findes kedsommelige deller, deller til at gabe
over, til at græde over, Idyller med eet Ord, som
fortjene at sættes i Litaniet. Vi have selv skrevet
om saadanne, og, hvad der er værre, oplevet dem.
Men de forholde sig til de ægte, som — alt andet
Ucegte til det Ægte — som Skyggernes Verden
eller Tartarus til de elyscriske Marker, og mellem
disse har Mennesket, tidligere eller senere i Verden,
frit Valg.
Men vi komme tilbage til vore Sødskende Hed-
vig deelte i høi Grad sine Landsmænds Forkjærlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
