Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. En ny Side, og en ny Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Vi have sorlængst seet Hedvigs og Augustins
indre Retning i den Henseende. Tiden var nu kom-
men, da de mere og mere kunde sætte den i Virk-
somhed. En uventet Arv forøgede deres Formue,
og de kunde nu bedre tilfredsstille deres Trang til
at lykkeliggjore.
Bleve de belonnede derfor-?- Bleve deikke dragne
ind iAndres Nød over deres Evne? Maatte de ikke
opoffre meget af deres egen Ro og Fred, deres Tro
paa Mennesker, deres Haab om det Godes Fremgang?
Vi have seet Skribenter prise ,,Saligheden« iat
spille ,,Forsyn" for medlidende Mennesker og deri see
en Kilde til idel Lykke, Lyst og Glæde Men tro,
dem ikke, unge, varmhjertede Menneske! Gaaer du
ud i Verden med denne Tro, vil du ofte finde dig
bedraget. Tro heller, hvad den redelige Claudius
fortæller: at den, ,,der ærligt gaaer ud paa at hjælpe
sine Medmennesker, ofte maae finde sig i at være et
plaget Menneske-A Tro det og———gjør det alligevel!
Paa denne Vei har man sædvanlig tre Stationer.
Først styrter man fremad, varm og blind, som en
- Dampmaskine, der drives aijertets Old, og troer,
at Alt vil gaae, at alle Mennesker kunne hjælpesz
thi Alle, og i Særdeleshed alle fattige Mennesker-
ere i Grunden fortræffeligez at alt Ondt kan over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
