Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. En ny Side, og en ny Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
,,Ak, jeg kan aldrig . . . aldrig sige dig det!"
»Du maa! Jeg troer ellers, at min stakkels
lille Gotha lider af en . . . ulykkelig Kjærlighed«
»Ulykkelig Kjærlighed?« — udbrød Gøthilda,
idet hun stolt hævede sit Hoved og rystede sit mørke
Lokker fra Panden, medens Øinene lynede — ,,O,
I elskovsslagne, nei, I elskovsgale Mennesker, vil
jeg kalde Jer — J kunne ikke tænke Jer nogen
anden Ulykke, nogen anden Lidenskab end ulykkelig
Kjærlighed! Io, det er en deilig Kjærlighed, jeg
nærer! Nei, Bror, hvad der volder min Ulykke-,
hvad der nager og martret mig, det er — Had.
Jeg hader, jeg hader saa brændende, saa forfærde-
ligt, saa bundløst, lige ind i Døden, lige ind i
Helvede . . .«
Hun holdt inde, og Broer traadte tilbage, heel
destyrtetsover det Vilde i hendes Mine.
«Men hvem da for Guds Skyle« — spurgte
han studsende — ,,Hvem hader du ?«
«Keiseken af Rusland!«
»Er du sorrykt, Gothilda ?«
»Nei, jeg er baade klog og fornuftig, og det
er ikke værd, at du betragter mig saa consterneret.
Jeg er klog og veed, hvad jeg føler-. Jeg hader
den russiske Keiser og hele hans Folk og ønsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
