Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. En ny Side, og en ny Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
»Ja, det kunde ikke skade: idetmindste for
Somme,« — meente Gøthilda.
»Akkurat saaledes tænker jeg med,« —— svarede
Jarl med et betydningsfuldt Smiil, idet han rystede
hendes Haand. Og i denne overeensstemmende
Tænkemaade skiltes de. -
Reisekammeraterne reiste, og Hedvig og Augu-
stin gjorde deres Bedste for at trøste og opmuntre
Gothilda over Tabet as hendes »allerkjæreste Bro-
der«.
Det gjorde paa sin Viis ogsaa Onkel Urbanus
Myrtenbladz men Dette ville vi tage «u"nder Be-
tragtning i det
Andet Punkt.
Onkel Urbanus kom nu stedse oftere, snart for at
lade Gothilda gjætte sine Charader, snart for at
aceompagnere hendes Fortepianospil med sin Fløite,
snart for at forelcese hende en Afskrift af de lange
Breve, han afsendie til En eller Anden as Sider-
rigs udmærkede Mænd —- Laeseren vil sikkert erin-
dre, at Onkel Urbanus havde den usædvanlige
Lykke at være bekjendt med dem alle og at stemme
overeens med dem alle i Anskuelser og Tænke-
- maade —, om hvilke Breve disse udmærkede Mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
