Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. En ny Side, og en ny Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Spets — og jeg fortalte ham, at Ollonbergs
havde Penge . . . for det vidste jeg . . ."
»Og du gjorde det i en ond Hensith« —
spurgte Augustin, hvis Stemme og Blik uvilkaar-
ligt bleve strænge.
«Nei, Gud er mit Vidne til, at jeg ikke gjorde
det i nogen ond Hensigt, men blot as Letsindighed.
Det var en Dag, da vi talte om, hvem af vore
Bekjendtere der havde Penge. Men mit Hjerte
var ikke ganske reent; det føler jeg nu. Thi da
Spets nogen Tid efter gav mig en stor Sum
Penge at gjemme sor ham, hvoraf jeg skulde have
min Deel for Uleiligheden, faldt det mig strax ind,
at disse Penge kunde vaere Ollonbergsz men jeg
viste den Tanke fra mig og spurgte ikke Spets,
hvorfra Pengene vare komne. Jeg var saa syndig
dengang, at jeg ikke brød mig om, hvad andre
Mennesker kunde lide, naar jeg blot selv havde
fuldt op. Men paa en Tid er Tanken om Ollon-
bergs og deres Penge ofte kommen igjen hos mig
og har naget mig og holdt mig vaagen om Næt-
terne og piint mit Hjerte som en giftig Orm. Og
nu — idag ved Bordet —- da jeg hørte, hvad der
stod i Brevet, da indsaae jeg alt det Onde, jeg
havde gjort, og blev —- saa ulykkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
