Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Pigen og Rosen (en Fortsættelse af Episoden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
fra alle Qvarterer i Stockholmz Nogle vare unge,
Andre gamle, Flere lamme; Alle vare de tause og
ligesom bange for Lyset; Alle havde de svage, røde,
ligesom tilsiorede Øine, som stirrede sokgmodigt paa
hende, idet de svævede forbi hende og nikkede og
sagde —
,,Det er med os som med dig. Vi ere de stak-
kels Sypigen dine Søstre. «
»Saamangei« — tænkte den unge Pige, og
hun græd over de mange Staklerk der fandtesi
Verden. -
Men da hun tog Hænderne fra Øinene, fik hun
sin Rose at see, og hun gik hen for at betragte
den, og det gjorde godt iOinene, og hun solte sig
ikke saa ulykkelig mere.
Nu rorte det sig i en Seng ved Væggen, og
der hørtes et Suk.
Pigen ilede derhen. ,
»Mama!« —- sagde hun — »Her er jeg !«
»Mine Øine . . . ths!« —- stammede en svag
Stemme —— »Lille Karin ! . . . Loft paa mit Ho-
ved . . . høiere . . . saa ! . . . Lo—visal«
»Hun er ikke hjemme endnu, kjære Mama,·
men kommer vist snart.«
»E——Eli?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
