Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Pigen og Rosen (en Fortsættelse af Episoden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Værelse. Stille og mørkt og sugtigkoldt, som i
Graven.
See I, dog ikke et Lys brænde derinde i denne
Nødens Bolig? En lille, klar Flamme?
Under Moderens Seng, ved hendes Fødder lig-
ger det sorførende Guld, det forførende Ord, for-
agtet, forskudt, trampet under Uskyldighedens Fod.
» Hun vil maaskee døe, den Unge, døe af Man-
gel med alle Sine. Men hun har ikke vaklet, hun
vakler ikke. Heller vil hun døe end sælge sin
Uskyld. -
Dydens hellige Lue er det, der brænder i den
mørke Elendighedens Bolig. Verden seer den ikke.
Verden sover. ,
Men Een er der, som vaager og som seer.
Februarmorgenens graae Skjær faldt igjennem
de bundfrosne Ruder, da Lovisa reiste sig, sagte,
«for ikke at vække den slumrende Søster, tog begge
Pakkerne og forlod Værelset.
Kort efterat hun var gaaet, indtraadte en Yng-
ling, ligesaa sagte — han kunde vel være en nit-
ten Aar «—— med et blegt Ansigt, fine Træk og
Lemmer og livlige store Øine — livlige af den
Jld,·der bliver Samfundets Velgjører eller For-
styrrer — alt estersom den pleies og næres.
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
