Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Pigen og Rosen (en Fortsættelse af Episoden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
nesker indskrænkede sig, svarede, trak sig tilbage og
undgik at behøve Arbeidere. De redelige Fattige,
som vilde arbeide og ikke betle, havde det grusomt.
Kulden var stræng og holdt ved. Rige Gaver, rige
Almisser flød fra de Formuendes Forraad til de
Fattiges Hytten (Thi arm paa god Villie var Som-
sken aldrig, og Kulden kan isne Alt, undtagen
hans Hjerte.) Men den ollonbergske Familie var
fattig og ukjendt i Stockholm. Og bestandig lød
Moderens storsindede Advarsel til Børnene: «Ikke
klage, ikke betle, mine Børn !"
Med en saadan Lære kan man vel døe, men
man synder ikke — aandelig.
De unge Sødskende havde bøiet deres Hoveder
sammen i stum Sorg, da Lovisa’s muntre Stemme
lød i Værelset
»See saa! nu er det gjort!" —- raabte hun
(dog ikke altfor høit, for den sovende Moders
Skyle —- ,,Nu har han faaet fin Pakke igjen, og
det med behørig Taksigelse. Men hvor han blev
arrig . . . og vred! Han kaldte mig »Snerpel«
sog »Bondejukkei« og »Meerl« og Gud veed hvad,
og sagde, at jeg ikke forstod mit eget Bedste, og
da jeg gik ud, gjorde han en lang Næse ad mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
