Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ekarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
kommer mig at staae fast. Og det er, at intet
Menneske bør vove at leve i dyb Eensomhed med
et andet Menneske, hvis der mellem dem skulde
siudes nogle dybe Forskjellighederi Grunden af deres
Væsen eller Tænkemaade De ville da ikke undlade
at træde forstyrrende frem.
Ekarne var et skjønt Gods. Uno og Engel
flyttede dertil som et elskende, lykkeligt Par. Og
de vare lykkelige der. Timer fulde af en ubeskri-
velig Tilfredshed og Skjønhed blomstrede op for de
to elskværdige Mennesker. Men — Noget fattedes
der dog. For deres fuldkomne Forening fandtes
der en Hindring, som — iBegyndelsen dunkelt følt
og skjult af Kjærlighedens Blomster — lidt efter
lidt koin mere frem og viste sig stedse«hyppigere og
bestenitere. Det var det Svælg, som engang før
havde truet med at skille dem ad. Men endnu
vendte de, som dengang, deres Hovedet bort derfra
og rakte hinanden deres Arme over det og fyldte
det med Blomster. Det viste sig dog atter og at-
ter, og Engels ungdommelige Glæde aftog mere og
mere. J den senere Tid havde hun mangen Gang
været virkelig melancholsk. Da søgte hun Een-
somheden, helst ude i det Frie, hvor hun sikkrest
kunde være uforstyrret. Ekarne laa et godt Stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
