Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ekarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Blomster fra hans Orangeri. J det første Øieblik
greb han efter dem med et Slags Glæde; men i
det næste kastede han dem heftigt fra sig og sprang
med et vildt Smertensraab op« for at lukke sig inde
i sine Væreisek. Disse vilde haii nu ikke for-
lade mere. Hans Sorg blev mere og mere menne-
fkefky. Han gik aldrig ud, lod Skjæg og Negle
vore og saae fnart forfærdelig ud.
Saaledes henrandt den ene Uge efter den an-
den. En gammel tro Tjener var det eneste Men-
neske, han taalte i fin Nærhed, og i hans Varetægt
anbefalede Hedvig og Augustin den ulykkelige Svo-
ger.
Uno’s ugifte Søster Berthas, en iLegemet svag,
men i Sjælen stærk Qvinde, som hidtil havde boct
hos sin gifte Søster, blev nu opfordret til at være
en Moder for Unos Barn, at vaage over deti
hans Nærhed og der oppebie Timen, da Faderfø-
lelsen vilde vaagne og muligen føre ham tilbage til
Livet og Samfundet.
Venner, Læger, Præster for-søgte en Tidlang,
hvad Venskab, hvad Videnskab, hvad Fornuft og
Fromhed kunde virke til at lindre Unos Sorg. Men
han syntes ikke at høre, hvad man sagde til barn.
Han syntes blot at blive plaget og besværet deraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
