Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Uno
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
sc
»Troer du, jeg kan gaae ind?« — spurgte
Hedvig.
»Jeg veed. neppe. Jeg føler mig usigelig for-
sagt idag. Lægen, som var her igaar, frygter det
Værste og har bedet mig at vogte Barnet vel mod
— dets— Fader. Ak, Hedvigl«
»Jeg maa dog vove paa at gaae derind — at
tale med ham.«
Og bleg, men-fast i sin Beslutning, skred Hed-
vig hen til Døren, der gik ind til Unos Værelse.
Men i det samme aabnede denne sig og Hed-
vig foer forskrækket et Skridt tilbage; thi det var
Uno selv, der stod foran hende, Uno med det yp-
pige, uredte Haar, det lange Skjæg; det var den
samme Ulykkelige som for— og dog ikke den Sam-
me. Thi det mørke, døde Udtryk i de dybe Øine
var nu bleven afløst as en Ild. .. var det vel
Glædens? Var det Vanvidets? Der flammede No-
get i dem, som ·ikke lignede jordisk Fryd og som
udbredte ligesom et Skin over det afmagrede Ansigt.
Da Uno traadte ud i det stærke Dagslys, stud-
sede han og lagde Haanden over Øinene, som for
at beskygge dem. Derpaa lod han den synke.
»Er det ikke Hedvig?. .. Er det ikke min So-
3«« ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
