Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Uno
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
nedad Trapperne. Han gik taus og uden at see
sig om. Hedvig og Bertha fulgte ham ængstelige-,
vaklende mellem Frygt og Haab, idet de saae paa
hinanden med spørgende, urolige Blikke.
Da Uno var kommen ud paa Trappen udenfor
Huset i den frie Luft, standsede han et Øieblik-
aandede flere Gange dybt, strakte derpaa sine Arme
ud, udstødte et Raab — et Raab fuldt af den
høieste Fryd ———— og styrtede ud i Parken.
Solen skinnede over de grønne, beduggede Mar-
ker, Bitketraeerne susede og duftede, Lwrkerne sang
i«Skyen, blaa og høi hvaelvede Himlen sig over
den blomsterbeklaedte Jord, Morgenens Friskhed gjen-
nemstrømmede Luften, alle Blomster aabnede sig;
Naturen syntes at seire sin Opstandelse. Og et
Menneskes ubeskrivelige Jubel blandede sig i denne
Unos Gang blev stedse hastigere; usynlige Vinger
syntes at bære ham; — og idet hasn gik, omfav-
nede han Trceerne, kyssede Bladene, kyssede Blom-
sterne, trykkede Klipperne til sit Bryst og syntes at
tale til Fuglene, Træerne, Blomsterne, til Alt i
Naturen, sigende —-
»Priser, takker ham! . . . hun lever! . . . hun
leveri» . Alt skal leve! .. . Synger og skyder
IsEderi«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
