Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Det store Sødskendemøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Denne Ulykke bar han som en Mand og arbeidede
nu kun saameget utraetteligere paa atter at bringe
sin Moder og sig selv til nogen Velstand. En
·» Dag blev han hastigt kaldt ind til denne Moder,
som nu var det eneste Væsen paa Jorden, han
syntes at elske. Hun var ramt as et Slag og
kunde, da Sigurd kom ind til hende, ikke tale
mere.
Hun greb blot sin Søns Haand, trykkede den.
haardt og —- udaandede. Men da hun var død,
havde man Møie med at rive den levende Haand
løs fra den Døde. Og levende var hiin Haand
da ikke mere. Den var bleven lam. Det var den
høire. Det var nu over et Aar siden, Dette var
foregaaet, og alle deMidler uagtet, der vare blevne
anvendte mod denne Lamhed, var den taget mere
og mere til, havde bemægtiget sig hele Armen og
endog udbredt sig nedad i Kroppen, hvilket gjorde
« det vanskeligt for Sigurd at gaae. I flere Maa-
neder havde han nu opholdt sig i Stockholm, for
at benytte Gymnastiken mod sit Onde, men
hidtil uden synlig Virkning. Han bar sit Kors
uden at klage, men hans Sind var blevet mørkt
og menneskeskyL Den tvungne Uvirksomhed, hvori
han levede, bidrog til at sormorke det. Augustin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
