Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Sødskendehjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
jeg dig. Thi dit Ore er ikke reent, og du undvæ-
rer en stor Nydelse.
Men hører du det — og der kan ingen Tvivl
være om — da maa du ogsaa høre, i denne Tid-
en vis Melodi, en vis Sang, som gaaer igjennem
al anden og hvori Folkene, de sjerntskilte Nationer,
deeltage i et harmonisk Chor.
Det er Sangen om Forening, om Broderskab
paa Jorden, om et stort Sødskendeliv, hvori alle
Mennesker erkjende hverandre som Børn af samme
Fader, skabte til en ligelig Deeltagen i den: samme
Arv af Godt og Glæde.
Ja, i denne store Erkjendelse kommer man over-
eens. Det er et Værk as Christendommens Aand.
Og Foreninger danner sig, smaae og store, sor
i Livet at udføre, hvad Aanden vil. Svage Men-
nesker række hverandre Haanden. De blive stærkere
deraf. Og den elektriske Strøm as Guds Kjærlig-
heds Kraft gjennemtrænger Alle hurtigere.
Det var en Gnist af denne Ild, det var en
Vind af den Vind, vi nys have omtalt, der rakte
sig en Dag hos Medlemmerne af vor Sødskende-
kreds og sorenede dem i een Villie og til eet
Hvem
Det var en Aften. Ivar og Gerda havde netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
