Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. General Herkules og Gøthilda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
,,Her er ogsaa blevet saa usædvanlig trivielti
Huset i den senere Tid,« — brummede han nu og
da — ,,Jngen Calabalik, ingen Uveirs Dands faaer
man at see nu mere, ingen Bellman at høre. Den
fordømte Philantropi har jaget al Glæde ud as
Huset. Og for lutter Fornuft og Menneskekjaerlighed
har man ikke Stuuder til at være glad og munter
mere. Der sidde I og stikke Hovederne sammen i
Committeer og Conclaver, og tro at I skulle om-
forme Verden. Dum Sladder! Nei, saa gaaer jeg
heller ud i Skov og Mark og seer paa, hvorledes
Gud har skabt dem. Og der seer jeg ogsaa, hvor
Haren har sin Gang. Men Fanden maa vide, hvor
Harerne ere blevne af nu paa en Tid! Jeg troer
ved min syndige Sjæl, at de ogsaa holder philau-
thropiske Committeer. De sorhandle sormodenlig,
om det er raadeligt at gjøre Ulvene til Medborgere
i Samsundet. Verden bliver saa fornuftig og saa
human, at den bliver aldeles utaalelig.«
En anden Gang sagde han til Hedvig —-
,,Mit Barn, jeg begynder at blive gammel. Jeg
føler det. Jeg bliver vranten og styg. J kunne
blive trætte af mig. Annamme mig, om jeg ikke
bliver træt af mig selv. Jeg duer til Intet mere
herneden. Jeg vilde ønske, Vorherre snart vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
