Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Dødstanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1’4««5
førend Frosten har sat sig derpaa,« —- siger v. Unge
sørgeligt og sandt i sin interessante Vogt ,,"Prome-
naden i Fædrelandet» (hvoraf vi kunde ønske nye
Opcag). «
Men har du ikke, paa en skjøn Høstmorgen,
seet glindsende, fine Traade flyve i Luften, bestan-
kede afDuggens Taarer og belyste af Solens Man
kalder dem ,,Maria’s Silkekraade« og de straale paa
saadanne Morgener som smaae Regnbuer, hvor de
sidde befaestede mellem Jordens Løv og Blomster.
Og naar et elskværdigt og elsket Menneske trues
med Døden eller staaer nær ved sin Afsked fra denne
Verden, da seer man disse Silketraade, som Kjær-
ligheden belyser med sine Taarer og sin Sol, straale
omkring ham?
Og det saae man nu omkring Augustin. Nu
først viste det sig, hvor høit han havde gjort sig
elsket, og baadeknaer og fjern glindsede Traadene.
Lagertha Knudsen havde paa den senere Tid —-
siden Augustins Sygdom —- besøgt det dalbergske
Huus oftere end sædvanlig. Imellem hende, Augu-
stin og Hedvig var der -forlaengst opstaaet et skjønt
og hjerteligt Vensiabsforhold, grundet paa gjensidig
Agtelse og Beundring. Og det gjorde vore Sød-
skende ondt, at Lagertha skulde forlade dem om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
