Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Syner og Spøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lsc
ihvorvel jeg asholdt mig derfra, da jeg mærkede,
Du ikke holdt af at man rørte ved den Stræng«
»Jeg ligesaa,« — sagde Augustin -— »og nu,
i denne Time, vilde det være mig kjært at erholde
noget Lys om Forholdet mellem Venner, som Dø-
den har skilt ad, om hvorledes de kunne meddele
sig til hinanden under usædvanlige Omstændigheder-
saaledes som Tilfældet var med Dig.«
Uno taug et Øieblik, som for at tænke efter,
og svarede endelig —
«Eder, mine Venner, og Hedvig kan jeg vel
betroe, hvad jeg har erfaret. Thi af Eder har jeg
ikke den Mistro at befrygte, den halve Haan, hvor-
med de fleste Mennesker vilde lytte til min Historie.
Den har været, og den er, mit Livs høieste Skat
og høieste Glæde, og intet Menneske kan berøve
mig den; men jeg vilde ansee det for en Van-
helligelse at aabenbare denne min Sjæls Helligdom
for en Uværdig. Og derfor...men endnu engang,
Eder kan min Vaklen ikke gjælde.«
Og med sagte, næsten dump Stemme fortalte
Uno nu Følgende-W
»J vide Alle, hvorledes jeg var tilmode efter
I) Hvorfor et virkeligt Faetuut ligger til Grund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
