Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Syner og Spøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wss
ingen Anden. Thi til denne under sin varme For-
sten taalmodige og milde Sjæl hendrages de af et .
indre, dybt Slægtskab
Ludovico — Professor Ludoviev, mine Herrer
og Oamerl — havde en saadan Sjæl. Og ttdligt
havde Flora været hans Elskede, hans Brud. Og
han var bleven gjentslfket af hende. Og paa hans
menneskekjcerlige Forskninger efter Midler til at læge,
uden at smerte, og til at lindre de Lidelser-, som
ingen Kunst kan læge, havde hun givet ham mangt
et glædeligt Svar. . "
Nu havde dt truffet sig faa —- tnen vksfe Frø-
korn udstroes paa Jorden af Himmelens Fugle —-
og de medføre altid en aparte Lykkel —- det havde
truffet sig faa, at der blandt de nye, velgjørende
Lægemtdler, som Ludooito havde fundet i Ofterland
og gjort anvendelige, var netop et mod den gru-
somme Sygdom, der truede Augustins Liv.
Vi behøve ikke at bemærke, at Hedvigs Brev
paaflnndede hans Tilbagereise til Fædrelandet Han
brændte af Længsel efter at forsage ftt Middel,
medens det endnu var Tid, as Længsel efter at
kunne redde fin elskede Hedvigs Broder. En saa-
dan Længsel er ogsaa en drivende Datnpkrafr.
« Ludovicv kom, han saae, han...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
