Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke-
endelsens Liv hos den høie Skuld. ·M·an gjen-
kjendte hos hende de samme Tr’ce·k, det samme An-
sigt som hos de tvende første Nornerz men hos
Skuld saae man den ferklarede ,· forherligede.
Blandt de tre Sostres Figurer rodede denne den
høieste Insviration. Den syntes at vaere udført i
et stort, lyksaligt Øieblik, da Kunstnerinden deri
havde villet udtale sin egen Jubel over Aandens
Seietkraft Augustin talte om Norneideens An-
vendelse vaa Livet, det store, det lille, Nationernes
og Individets Liv. Han talte om Urdbronden,
der ligger ved Verdenseraets himmelske Rod, og ,
hvis Vand var saa helligt, at Alt, hvad der ned-
scenkedes i dens Bølge, blev reent, stjart og lige-
som fornyet; om hvorledes Verdenstmets Krone
gronnedes vaanv, naar den«hlev vandet fra Brein-
den. Stedse varmere, stedse sicelfuldere bleve hans
Ord. Men Gothilda afbrød hani. ·
«Kiaere Angustikr," —- sagde hun sagte —- «lad
dem nu fordoie det, som de kunne bedst, og lad
dem komme til Caffebordet og Cigarernez ellers
taler Du Dig varm, og jeg frygter for at de bli-
ve kolde eller sevnige eller paa en eller anden
Maade uværdige sit ak høre Dig. Kones-· ,
Augustim somi forstdd Sosterens Omhu for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
