Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
talen, idet han løftede Gothilda op paa sin Arm
og kyssede hende —- »Mit Fluebeen! Min lille
Canaillel Min Gotha-Prindsesse! Min Solsikkel
Du er og bliver hos mig i Liv og Dodl Du
Fandens Unge, kunde Du troe, at jeg vilde sende
Dig til Siberien? Nei for Djaevlen og hele
hans Slægt! Og denne gunstige Herre her havde,
annamme mig, heller ikke faaet Dig, om han saa
ti Gange havde vaeret min Broder-son, hvis han
ikke var svensk i Sjael og Hjerte og nu bliver
svensk Medborger og min egen Dreng, ligesom Du
er min egen Pige! Naa, hvad har Du at sige?
Har Du maaskee Noget at indvende mod denne
unge Mand, som holder af Dig, og som vil have
Dig, og som jeg veed at Du har et godt Øie til?
Javist har Du det; det har jeg seet paa Digl
Og hvad Du ikke har ’nu, det kan Du faae. Stol
paa mig. Jeg kjender Fyrem Han er brav. Og
tie kan han som en Mand. Det holder jeg af.
Og det er paa min Opfordring, at han har tiet
for Dig «saalaenge med sine Hjertens Tanker...
Naa? Har Du Noget at indvende imod ham,
saa frem med det! Syng ud !«.«
»Nei egentlig ikke men...« — stam-
mede Gothilda, endnu noget bed-ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
